onsdag den 25. november 2015

Kokospleskner


Jeg elsker simpelthen julen, den er bare fyldt med så meget hygge og så mange minder. Jeg er på nogle punkter også lidt gammeldags når det kommer til julen, man skal dælme ikke pille ved min jul og erstatte noget ;-) Men jeg kan sagtens tilføje nye ting, men maden, juletræet af gran, nisser og andet rødt, det SKAL simpelthen bare være der, også selvom jeg egentlig ikke bryder mig om farven rød, haha.
Julen skal i mine øjne ikke være ikke være pæn og poleret, den skal netop være fyldt med hygge, traditioner og minder.

Af julekager bager jeg altid chokoladespecier, brunkager, vaniljekranse og koger klejner. Og så kan det så variere fra år til år, hvad jeg nu ellers finder på.

I år er det bla. blevet til en portion af disse skønne pleskner, de smager simpelthen fantastisk, og jeg tror godt de kunne gå hen og blive en klassiker her i huset, som bare SKAL være der i julen :-)

Kokospleskner:

200 g blødt smør
150 g sukker
200 g hvedemel
1 æg
1 tsk hjortetaksalt
100 gram grofthakkede rosiner
200 g kokosmel

- Rør smør og sukker sammen til en blød og ensartet masse.

- Tilsæt ægget og rør godt rundt

- Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør dejen godt sammen til en ensartet masse.

- Sættes på bagepapir beklædte bageplader med to tessker ( 16 stk.på hver plade, 4*4 i rækker). De skal ikke blive for store, så ikke en fuld teskefuld pr. klat. Tryk klatterne lidt flade med en teske ( dyp den evt. i lidt vand indimellem så den ikke hænger fast. Jeg fik 6 plader i alt.

- Bages i 6-7 minutter ved 200 grader, eller 175 grader varmluft.

- Køles af på en bagerist, og puttes herefter i en kagedåse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar