mandag den 8. december 2014

Kransekage.


I forbindelse med vores bryllup, var vi så heldige at ODENSE sendte både marcipan og chokolade til os. Det skulle bruges til en hjemmelavet kransekage, som min svigermor have tilbudt at lave.

Jeg havde så mange ting at tage mig af, så jeg kunne simpelthen ikke overskue selv at skulle igang, så det var super rart at svigermor klarede tjansen. Og kransekagen smagte jo simpelthen skønt. Vi har stadig et par stykker i fryseren, som vi nok vil nyde nytårsaften.

Opskriften der er brugt, er fra Odense marcipan, og kan findes lige HER på deres hjemmeside.


søndag den 7. december 2014

Vaniljekranse


Der er gang i julebaget her i det lille hus, har fået kogt klejner , bagt brunkager, og nu også vaniljekranse. Opskriften på klejner kan du finde HER , og opskriften på brunkager kan du finde HER .

Vi skal for første gang holde jul hjemme, og får så besøg af mine svigerforældre, svoger, far og stedmor , min ene lillebror, samt mine svigerforældres hund. Så der bliver fuld hus i vores lille hjem, med 8 mennesker og 3 hunde, men er sikker på at det bliver hammer hyggeligt.

Jeg glæder mig helt vildt til at skulle være hjemme juleaften, og der skal selvfølgelig heller ikke mangle noget som helst, hverken af søde sager eller mad. Derfor går jeg også all-in, og laver både andebryst, flæskesteg og medister. I svigerfamilien og min mors side af familien plejer vi at få kalkun, men jeg kan simpelthen ikke overskue så stor en fugl, og den kan heller ikke være i hverken køleskab eller fryser.

Hvad får I andre at spise juleaften?

Jeg bruger Mette Blomsterbergs opskrift på vaniljekranse, og linker derfor lige , den findes HER . Jeg bruger dog mere vanilje, og bruger købt mandelmel. Jeg skriver derfor opskriften her som jeg laver den .


Vaniljekranse:

Kornene af 1 Vaniljestang
200 gram blødt smør
180 g. sukker
1 æg
250 g hvedemel
75 g. mandelmel

- Sukker, vanilje og smør røres godt sammen. ( put lidt af sukkeret på spækbrættet med vaniljen, og mas det med en kniv, så bliver kornene lettere fordel i dejen).

- Ægget tilsættes, og røres godt ud i smøret.

- Mel og mandelmel tilsættes, og dejen røres godt sammen ( jeg bruger min køkkenmaskine, og røre som skrevet godt sammen, for at dejen bliver lidt blødere, og nemmere kan klemmes ud og sprøjteposen) .

- Hæld dejen i en sprøjtepose, og tyl dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad være med at putte alt dejen i sprøjteposen på en gang, det er MEGET nemmere at få dejen ud af tyllen, hvis du kun putter lidt dej i ad gangen.

- Bages ved 175 grader varmluft i ca. 10 minutter.